Reformationen
I år 1517 gjorde den tyske munk Martin Luther oprør mod den katolske kirke. Det endte med, at kirken blev delt. Europas sydlige lande beholdt den katolske kirke. De nordlige lande fik en ny luthersk kirke. I Danmark blev kirken også luthersk. Det, der skete, kaldes for reformationen.
Fællessang i kirken
Luther var utilfreds med, at det kun var præsterne og kirkekoret, der sang i kirken. Han syntes også, det var forkert, at der blev sunget på latin. Luther mente, at alle i kirken skulle være med til at synge. Derfor skrev han selv en masse nye salmer, og de blev skrevet på tysk og ikke på latin. Melodierne lånte han fra andre sange. Fx fra folkeviser og lystige drikkeviser - bare det var gode melodier.
Da reformationen kom til Danmark få år efter, begyndte der at komme danske salmer.
Ingen salmebøger
Salmebøger var ikke almindelige, for mange kunne ikke læse, og salmebøger var dyre. I stedet sang præsten for og dem, der kom i kirken lærte salmerne udenad.
Se en lille film om reformationen og fællessang her til højre:


Nu fryde sig ...
Find koden
Hvornår gjorde Martin Luther oprør mod den katolske kirke?
Overvej
I hvilke situationer synger du – både salmer og andre sange?
Martin Luther mente, at folk skulle synge med på salmerne på deres eget sprog.
Lyt herover til Martin Luthers salme: Nu fryde sig hver kristen mand.
Salmen står som nr. 487 i den danske salmebog.