Gregoriansk sang
Gregoriansk sang er munkesang fra den tidlige middelalder omkring år 500. Denne form for sang har rødder helt tilbage til de salmer, som jøderne brugte i deres gudstjenester. Selv om gregoriansk sang er meget forskellig fra moderne musik, så var den med til at danne grundlaget for den musik, vi lytter til i dag.
Munkenes sang
Gregoriansk sang blev sunget af munke, der levede i de katolske klostre. De kunne både læse og skrive latin, som var det sprog kirken brugte dengang. Det var munkene, der sang under gudstjenesten. Gregoriansk sang var en slags brugsmusik. Den skulle bruges til noget helt bestemt, nemlig til at synge de hellige ord fra Bibelen højt.
Neumer
Alle sang den samme melodi. Som støtte opfandt man en slags noder, som hedder neumer. Neumerne kunne kun hjælpe munkene med at vise, om tonerne gik op eller ned - ikke præcist hvilken tone det var, eller hvor lang den var. Neumerne blev grundlaget for det nodesystem, vi kender og bruger i dag.
Lyt
Lyt til gregoriansk kirkesang i videoen herunder:
Chant
Find koden
Hvornår stammer gregoriansk sang fra?
Overvej
Hvorfor var opfindelsen af
noder vigtig?
David spiller harpe for Saul, Nikolai Mikhailovich Plyusnin (1848—1920)
Gregoriansk sang er blevet populært igen. Der udgives nye albums og videoer på youtube med bl.a. Chant – Music for paradise, som kan høres herover.
Noder og neumer
Sådan har neumer udviklet sig til de noder, vi kender i dag.
Læs mere om noder ved at klikke på billedet herover.
